Ved bestilling af digitale billeder (luksus- eller standardbilleder eller poster) kan der kun indsættes billedfiler. Produktegenskaberne (f.eks. størrelse og antal) vises og indstilles i objekt-værktøjslinien.
|
Toplinie til styring af softwaren |
|
|
Objekt-
foroven mappebrowser |
Objekt-værktøjslinie med indstillingsmuligheder for billeder |
|
Produkteditor
(her vises de valgte billeder,
|
|
|
Produkt-værktøjslinie
Med zoom-skyder til ændring af visningsstørrelsen af billederne, |
|
Objektvalg for billeder består af to faner: "Lokal" og "Webalbums".
Under denne fane finder du de billeder, som du har gemt lokalt, dvs. på din computer. På samme måde som i Explorer i dit styresystem kan du i den øverste del af "Objektvalg" navigere til dine billedmapper på de forskellige datamedier.
Nedenunder vises alle billeder i den aktuelle valgte mappe.
Billeder, der allerede er anvendt i fotobogen, er markeret med flueben.
Du kan ændre størrelsen af previewbillederne med zoom-skyderen forneden.
I genvejsmenuen (højreklik med musen på billedet) findes forskellige funktioner og kommandoer for visning, sortering og indsættelse:
Sorterer billederne alfabetisk efter filnavn eller kronologisk efter fotograferingstidspunkt.
Hvis du gemmer nye billedfiler i den aktuelle mappe med billeder, mens du arbejder med fotosoftwaren, vises disse nye billeder eventuelt ikke straks. Med denne kommando sikrer du, at mappen og dermed previewbillederne indlæses igen.
Viser/skjuler filnavnene under previewbillederne.
Viser billederne i et ekstravindue efter farvenuance.
Billedet indsættes i fotoproduktet ved at dobbeltklikke på det.
Starter Fotoview. (Se afsnittet "Fotoview").
Fotoview (med billedbearbejdningsfunktioner) kan også startes ved at dobbeltklikke på previewbilledet. Men vær forsigtig: Hvis du bearbejder billedet fra Objektvalg – og ikke fra arbejdsområdet – overskrives originalfilen med den bearbejdede version af billedet, når du gemmer. Hvis du ikke ønsker at overskrive originalfilen, skal du gemme det bearbejdede billede i Fotoview under et andet navn. Du kan også vælge først at indsætte billedet i produkteditoren og åbne det herfra i Fotoview (vælg "Kun for denne bestilling", når du gemmer).
Under denne fane kan du gå ind på de to fotocommunities "locr" og "flickr" og indsætte de billeder, du har her, i dit fotoprodukt.
Hvis du ikke er medlem af et af disse online-fotocommunities, kan du tilmelde dig via linket "Info".
Hos "locr" har du mulighed for, automatisk at uploade de billeder, du bruger i din bestilling, til dit album hos "locr".
For at indsætte et billede i dit fotoprodukt skal du med venstre museknap trykket ned trække det fra Objektvalg over i arbejdsområdet i produkteditoren.
Du kan også trække et helt mappetræ med undermapper over i produkteditoren. Alle billeder i mapperne indsættes så i produkteditoren.
I objekt-værktøjslinien i produkteditoren til billedbestilling finder du egenskaberne for et eller flere billeder med følgende indstillingsmuligheder:
(Kun ved luksusbilleder)
Når du bestiller luksusbilleder, medfølger der et fotoindeks. Det er et kort (som regel flere kort ved mange billeder), der viser alle billeder i bestillingen i miniatureudgave.
Med denne funktion kan du lave en overskrift til indekset, som helst skal være kort og prægnant, som f.eks. "Ferie ved Vesterhavet 2008" eller "Tante Fridas 60 års fødselsdag".
Ved almindelig billedbestilling af klassiske print kan du indstille antal og størrelse for alle billeder i produkteditoren – dog kun, hvis der ikke er markeret billeder i produkteditoren.
For hvert billede (klik på billedet i produkteditoren) kan du anføre antal og størrelse individuelt, f.eks. hvis du vil have flere print af nogle af billederne, eller hvis du vil have nogle print i en anden størrelse.
Ved fotografering er det klassiske billedformat 2:3 (analogt småbillede), men digitalkameraerne anvender i dag ofte andre sideforhold.
De bestilte billeder fremkaldes på fotopapir i format 2:3.
Foroven i produkteditoren kan du vælge, hvordan et billede med et andet sideforhold skal placeres på fotopapiret.
Hvis du ikke har markeret billeder i produkteditoren, gælder denne indstilling for alle billeder.
Ved "originalformat" får billeder med et andet sideforhold end 2:3 en hvid kant enten foroven eller forneden eller i venstre og højre side.
Ved "klassisk billedformat (2:3)" tilskæres originalformatet af billeder med et andet sideforhold sådan, at man undgår hvide kanter på fotopapiret.
Det betyder, at dele af billedet ikke kommer med, og disse dele vise skraveret i previewvinduet for billedet i produkteditoren.
Ved mange billeder gør det ikke noget, hvis de beskæres, medens der ved andre billeder går vigtigt billedindhold tabt (f.eks. fødder og hår). Derfor kan man i en bestilling blande "originalformat" og "klassisk billedformat".
For at indstille formatet ved de enkelte billeder skal du markere det pågældende billede i produkteditoren og klikke på "Originalformat" eller "Klassisk billedformat" foroven. Så bliver formatet for det markerede billede ændret.
Automatisk billedkorrektion (billedoptimering) anvendes i digitale foto-laboratorier til automatisk korrektion af forkert belysning og fejl i hvidbalance og andre billedegenskaber med henblik på at opnå den bedstmulige kvalitet.
Den automatiske billedkorrektion for billederne aktiveres og deaktiveres ved at sætte eller fjerne flueben ved "Billedoptimering".
Det anbefales at slå den automatiske billedkorrektion fra ved billeder, som man selv har forbedret med et billedbehandlingsprogram og ved særligt farvekritiske billeder, som f.eks. billeder af solnedgange eller billeder, der er taget ved lyset fra stearinlys, da den automatiske hvidbalance ville forvanske farverne i solnedgangen eller stearinlyset.
Automatisk billedoptimering kan aktiveres og deaktiveres i previewbilledet af hvert enkelt billede i produkteditoren.
Med denne kommando fjernes det eller de markerede billeder fra produkteditoren.
Billeder, der indsættes i produkteditoren vises her som previewbilleder.
Der findes følgende indstillingsmuligheder for et markeret billede eller previewbillede, som så gælder for det markerede billede:
Foroven i et previewbillede i editoren kan billedoptimeringen (automatisk billedkorrektion) for billedet aktiveres og deaktiveres.
Bjælken forneden i previewbilledet har til venstre et valgfelt til størrelsen af det aktuelle billede. Til højre indstilles det antal kopier man ønsker at bestille af dette billede.
Disse funktioner og behandlingen af sideforholdet kan vælges foroven i Objekt-værktøjslinien. Når mindst et billede er markeret, gælder disse indstillinger kun for de markerede billede/de markerede billeder.
Hvis ingen billeder er markeret, gælder indstillingerne for alle billeder.
|
Tip: Da antal og størrelse, sideforhold og optimering kun kan ændres for alle billeder samtidigt, såfremt ingen af billederne er markeret, vil du tilsyneladende få et problem, hvis alle rækker af previewbilleder i produkteditoren er fyldt helt, fordi der så ikke er et tomt felt i sidste række i arbejdsområdet, som du kan klikke på for at annullere en billedmarkering. Dette problem løses ved at markere alle billeder med tastkombinationen "Ctrl" + "a", for så kan du foretage ændringer for alle billeder samtidigt, som om ingen af billederne er markeret. |
Farven i bjælken forneden i et previewbillede viser, om billedets opløsning er tilstrækkelig til, at der opnås et godt resultat.
Grøn betyder: Billedets opløsning er tilstrækkelig til at opnå en god kvalitet – dvs. der sker ingen kvalitetsforringelse ved den valgte billedstørrelse.
Gul betyder: Billedets opløsning er ikke optimalt til at opnå en god kvalitet – dvs. man må regne med en vis kvalitetsforringelse ved den valgte billedstørrelse eller formindske billedet (f.eks. 9er format i stedet for 11er format).
Rød betyder: Billedets opløsning er for lav til at opnå en god kvalitet!. Det understreges desuden af et advarselssymbol i billedet. Man bør ikke anvende billedet i den valgte størrelse, da der vil ske en tydelig kvalitetsforringelse. Man bør altså bestille billedet i en mindre størrelse (hvis det dermed bliver bedre) eller slet ikke anvende billedet.
I produkt-værktøjslinien finder du de værktøjer, der anvendes til hele produktet.
Med zoom-skyderen kan du tilpasse visningsstørrelsen af produktet.
Størrelsen af de færdige billeder ændres ikke – det er kun størrelsen ved visningen af billedet, der forstørres eller formindskes for bedre at kunne se detaljerne eller for at få et bedre overblik.
Nederst til højre vises en oversigt (som man ikke kan klikke på) over, hvor mange print du har valgt til din bestilling samt prisen for disse.